den passive lønseddel
Analysen

Danskernes passive lønseddel

Vi har bygget opgørelsen fra bunden på Danmarks Statistiks nationalregnskab: Hvor meget har danske husholdninger tjent på værdistigninger på bolig, aktier og pension, ud over alt det, de selv sparede op og fik indbetalt? Svaret er vokset fra omkring to måneders løn om året for en generation siden til mere end fire i det seneste tiår.

Graf: den passive lønseddel i måneders løn pr. tiår, inklusive fremskrivning og USA-reference

Kilde: Egen beregning på baggrund af Danmarks Statistik og Finans Danmark. Fremskrivning skraveret.

+2,0 mdr.om året i 1996 til 2005 (mindst; markedsprissatte boligtal findes først fra 2004)
+2,9 mdr.om året i 2006 til 2015
+4,2 mdr.om året i 2016 til 2025
+6,2 mdr.om året i USA i samme tiår. Fortsætter de seneste tyve års udvikling, når Danmark omkring seks måneder i det kommende tiår

To gange er det tippet helt over

I 2006, på toppen af boligfesten, og igen i 2021 var danskernes passive lønseddel større end den aktive: Værdistigningerne oversteg samtlige lønninger i landet. Den passive lønseddel svinger nemlig langt mere end den aktive og kan i enkelte år være negativ. Det var den i 2008, og det var den i 2022.

Men ser man gennem udsvingene, er retningen ikke til at tage fejl af: En stadig større del af danskernes samlede indtægt kommer fra værdistigninger, ikke fra løn.

Gennemsnit skjuler mere, end de viser

Løn er bredt fordelt; værdistigninger følger ejerskab. De ti procent af husstandene med de højeste indkomster har fået over en tredjedel af hele beløbet. Den voksne dansker i midten af formuefordelingen får omkring én måneds ekstra løn om året.

Øverste tiendedel

Over en tredjedel
af danskernes samlede passive lønseddel

Hver tredje voksen

Under en halv måned
om året, næsten alt sammen som afkast på pensionen

Det egentlige skel går ikke længere kun mellem høj og lav løn. Det går mellem dem, der er i gang med at opbygge en passiv lønseddel, og dem der endnu ikke er kommet i gang.

Lejligheden, der tjener mere end sin ejer

En lejlighed på 70 kvadratmeter i København, købt i 2012, er siden steget omkring 2,8 millioner kroner i værdi. For en lønmodtager med 500.000 kroner om året svarer det til mere end fem og en halv årsløn, eller godt fem ekstra månedslønninger hvert år. Og det er ikke fortid. Sidste år steg priserne så meget, at en gennemsnitlig lejlighed af den størrelse igen tjente mere end en gennemsnitlig fuldtidsløn. Måske er det en del af forklaringen på, at hvert fjerde førstegangskøb i København sker med forældrehjælp.

Graf: lejlighedens årlige værdistigning målt mod lønnen

Kilde: Egen beregning på baggrund af Finans Danmark og Danmarks Statistik.

Metoden, kort

Opgørelsen bygger på Danmarks Statistiks nationalregnskab og formueopgørelser. Boligformuen er opgjort til markedspriser inklusive grundværdier, og værdistigninger er beregnet som ændringen i formuen minus husholdningernes egne nettoinvesteringer, samme metode som Den Europæiske Centralbank bruger for euroområdet. Indbetalinger til pension tæller som løn; kun væksten oven på dem tæller med her.

Vi har valgt konservativt hele vejen. Måneders løn er målt mod lønnen før skat, den hårdest mulige test; målt mod lønnen efter skat svarer tiårets tal til mere end seks måneder om året. Løbende kapitalindkomst som renter, udbytter og lejeværdi af egen bolig er holdt helt ude af regnestykket; medregnet ville den lægge yderligere godt to måneder til om året. Dokumentation og metode kan rekvireres via kontakt.

Kronikken, der introducerer analysen, er bragt i Berlingske den 30. september 2026: Læs kronikken i Berlingske .

Beregn jeres egen passive lønseddel